Grafik
Farvesystemer
Når man arbejder med farver på en computer findes flere måder at identificerer farver på. Der findes nogle systemer der bygger på forskellige ting. Disse kaldes farvesystemer og de mest kendte er RGB og CMYK.
RGB
RGB er et af de mest almindelige farvesystemer der findes. RGB står for Rød, Grøn og Blå eller Red, Green og Blue. Systemet bygger på det lys ens øjne opfanger efter det er blevet brudt og bearbejdet af hjernen. Det er et additiv system. Det ses ved at farverne bliver lagt til hinanden og bliver en lysere farve end de to blandede farver.
Dette systems primære farver er rød, blå og grøn. De sekundere farver er Cyan, Magenta og gul. Hvid laves ved at lægge alle tre sammen. Systemet har de tre farver rød, blå og grøn med værdier fra 0 til 255. når en farves værdi er 0 vises den ikke, og når den er 255 vises farver for fuldstyrke. En farve i RGB-systemet bestemmes ved dens mængde eller styrke af de tre primære farver. Her er ’navnet’, farvernes styrkerne/mængderne for de primære farver og sort og hvid.
Hvid: (255,255,255)
Rød: (255,0,0)
Grøn: (0,255,0)
Blå: (0,0,255)
Sort: (0,0,0)
Cyan: (0,255,255)
Magenta: (255,0,255)
Gul: (255,255,0)
Andre farver kan være (10,55,122), (30,0,190) osv. Med antallet af farver værende 256x256x256 er der mange farver. Vores øjne kan dog ikke se alle de farver og der er en del af dem kan man godt undlade, blandt andet mange af de mørkeblå og grå toner.
RGB-systemet bruges ofte til skærme, lysshow og naturen.
CMYK
CMYK (tales mere som smyk) er endnu en af de mest brugte farvesystemer. CMYK står for Cyan, Magenta, Yellow(gul) og Key color (sort), disse er systemets hovedfarver, primære farver og sort. Som RGB bygger CMYK på den måde lys bliver opfanget af øjne, men modsat RGB trækkes farverne fra i CMYK i stedet for at blive ’lagt til’.
De primære farver i CMYK er som sagt Cyan, Magenta, Yellow(gul) og så er der Key color (sort). Sekundære farver er blå, grøn og rød. Farverne i systemet bestemmes ud fra deres procentmæssige indhold af de elementer som CMYK består af. Farverne kan altså skrives med det procenttal som der er af hver i en farve.
Hvid: (C: 0% M: 0% Y: 0% K: 0%)
Cyan: (C: 100% M: 0% Y: 0% K: 0%)
Magenta: (C: 0% M: 100% Y: 0% K: 0%)
Yellow(gul): (C: 0% M: 0% Y: 100% K: 0%)
Rød: (C: 0% M: 100% Y: 100% K: 0%)
Blå: (C: 100% M: 100% Y: 0% K: 0%)
Grøn: (C: 100% M: 0% Y: 100% K: 0%)
Sort: (C: 0% M: 0% Y: 0% K: 100%)
CMYK-systemet bruges oftest til printere og tryk.
Kontrastformer
Når man designer f.eks. hjemmesider kan man med fordel overveje brugen af form kontraster. Der findes flere for skellige bl.a. formkontrast, placeringskontrast og størrelseskontrast.
Form
Kontrast i former kan man op nå med at bruge f.eks. forskellige geometriske figurer. Det kan
være nogle elementer på en side er firkantede og for at bryde det og skabe opmærksomhed
omkring et element kan man gøre det trekantet eller rundt.
Her ses et eksempel hvor hoveddelen af elementerne er i firkanter og som brydes dette af
cirklerne og til dels også de små hjerter.
Placering
Placerings kontrast er hvordan forskellige elementer bliver placeret i forhold til hinanden. Man kan f.eks. have placeret de fleste elementer i den samme side eller på samme måde i et område, for så at placerer et element et helt andet sted i forhold til resten for at skab opmærksomhed omkring det.
Har ses placeringskontrasten i form af at listen til højre er hoveddelen og ved at placerer skiltet i midten i stedet for i venstre side skabes der opmærksomhed om dette element.
Størrelse
Kontrast i størrelse er endnu en måde at skabe opmærksomhed om ønskede elementer. Det kan være ved at gøre de vigtige elementer større og de knap så vigtige mindre.
Som det ses på billedet her til højre, Er de elementer som der ønskes opmærksomhed om forstørrede i forhold til andre elementer som ikke findes lige så vigtige. Størrelseskontrast bruges også i høj grad i tekst, ved bl.a. overskrifter til at indele afsnit, som f.eks. på siden her.
Skrifttyper
Serif
Serif skrifttyper er skrifttyper med små ”fødder” hvor seriferne (fødderne) danner en linje som øjet kan følge når teksten læses hvilket gør det lettere at læse teksten uden at øjet hopper mellem brødtekstens linjer.
Sans Serif
Sans Serif skrifttyper uden de små fødder hvilket gør at de normalt har en mere moderne og nutidig signaleringsværdi.
Monospace
Monospace skrifttyper har samme bredde på alle tegn hvilket gør at de kan give en følelse af nostalgisk, da det kan minde om gamle skrivemaskiner. Denne bredde gør dem samtidig også uegnede til brug i brødtekst. Denne type bruges stadig i forbindelse med programmering
Håndskrift
Håndskrifter prøver at efterligne gamle håndskrifter, hvilket kan give et romantisk og gammeldags indtryk, normalt bruges de kun til logoer.
Fantasyskrift
Fantasy skrifter er designer skrifttyper der normalt kun bruges til displaylinjen eller overskrifter/logoer. Et eksempel er Comic Sans som engang var meget populær men er kommet af mode pga. dens ulæselighed.
Internettet
Skrifttyper på websider SKAL være lette at læse, da øjne hurtigt bliver trætte af at læse på skærme. Normalt bruger man derfor Sans Serif. Her er Arial og Verdana de mest almindelige(som brugt på denne side). Men der er også muligt med de bedre skærme der er kommet ud at bruge Serif skrifter så som Georgia og Trebuchet.
De 3 centrale grafiske virkemidler
Balance
Balance er placering af det forskellige element på designet. Det kan have en indflydelse på hvordan den enkle
person opleve designet. Dette med at der lige meget på hver sin side af et billede kaldes for symmetrisk
balance.
Eksempel der kan ses på øverste billede til højre. at den sort streg der billede og forskellige dele skaber en
symmetrisk balance, hvor der lige meget på hver side af billedet.
Ud over dette findes der 3 andre forskellige former der kan skabe balance.
Det gyldne snit bruges man skal pladser selv hovepunkt i layoutet
Eksemple hvordan det gyldensnit ser ud ses på nederste billede til højre
Overskuelighed
Overskuelighed er om den enkel person kan finde rundt på ens design, om dette er let tilgængeligt at de få
budskabet fra hjemmeside. Måden det kan laves på at er ved brug af gestaltlovene. Hvorpå gestaltlovene
består af Loven om figur og baggrund, nærhed, lukkethed, symmetri og lighed.