Kommunikationsmodellernes historie

Kommunikationsmodellen har altid være en del samfundet igennem menneskes leve. Men der først begyndte at sætte skub i forskning inde for det område efter anden verdenskrig. Begrundelse af begyndelse på forskning er at bliver interesseret i propaganda indflydelse i Tyskland før anden verdenskrig og under anden verdenskrig. Da det nazitiske styre Tyskland. Samt elektronisk indflydelse som hvordan reklamens kommunikation. Hvor der bliver interesseret for hvordan afsender kan information modtager på en vellykke måde, Denne først kommunikationsmodel som der regnes med at være var fra Bühlers Organon. Selv Modellen er bygget på med et fokus på relationen med taleren og lytteren om det er direkte tale til person til person, eller om det er person til en større gruppe mennesker. Derfter bygget de forskellige kommunikationsmodeller at dukke som Kanyleteorien, totrinsteorien ovs.

Kanyleteorien

Kanyleteorien gå ud på at man tager udgangs på at modtage tager imod information passivt og skulle kunne derfor gå ind og ændre mening omkring, at det ikke få lov til at give deres mening omkring hvad de forgivet og det simple en vejs kommunikation hvor afsender ikke for noget feedback.

Totrinsteorien

Totrinsterorien tager udgangspunkt at man for bekræftet for modtager hvad deres holdning og ser om det kan afkode buskabet man He prøvet at formidle til gruppen. Hvor der skal i stedet for i kanyleteorien opfatter man den enkel indviede, skal der opfattes dem som en del af en større gruppe der skal formidles til hvor det har større betydning for at få feedback fra gruppens leder eller ham der stå i fortne af gruppen.

Laswells kommunikationsmodel

Laswells kommunikationsmodel er bygget på at man stiller hv spørgmål også kendte de 5 hv spørgmål, hvor det tagers udgangspunkt fra kanyleteorien hvordan man formidler det til modtager. Hvor der fås feedback fra selv modtager af dette. Hvem(afsender), siger Hvad(budskab), via hvilke kanal(medie), til hvem(modtaget) og med hvilken effekt(virkning).

Filterteorien

Filterteorien bygger på ens sanser, det hvor vi anvender vores kortids hukommelse hvor den sender den information man nu har indsamlet i som man finder nyttigt. Som et budskabe man ser en i reklamen eller en form for medie videre til ens bevidsthed. Hvor det der findes unødvendigt bliver smidt væk, uden en større tanken omkring det, hvad dette medie prøver at forklar.

Receptionsteorien

Receptionsteori tager udgangspunkt i selv ideen analyse tolkning af budskabet for medie. Hvor det vil sige at man flytter fokus fra afsender, person der har lavet reklame til modtager. Til modtager i stedet. Hvor der begyndes at stille forskellige spørgsmål hvorfor gør modtager dette på mediet der bliver brugt til at formidle det og opfylder det modtagers forventninger.

Qvortrups kommunikationsmodel

Qvortrups kommunikationsmodel sætter fokus at kommunikation er en selektionsproces. Det vil sige at nå et såkaldt form for reklamen gå ind, laver støj i et medie vil. Det har yderste svære at lave en reklamen der fanger den enkel menneske opmærksomhed uden at kan sige om det provokere målegruppe eller stemmer overens med hvad de synes er rigtigt eller forkert. Rolle fordeling for hvordan det skal gøres er som er delt op i flere forskellige kategorier. Hvor der svære at ramme den præcis målegruppe af personer.

Netværkskommunikation

Netværkskommunikation som der også kan kaldes netværkssamfundet. Det er platform for hvordan der interaktive hvordan mennesker deler deres viden inde på forskellige platforme tjenester der er til rådighed for den enkel person der surfer på internettet. Det er kan fks være gratis platforme, leksikoner, interaktion hjemmeside ovs. Som frivillige person der lavet. Hvor forskellige ideer kommer til som den enkel person har rådighed.

Journalistisk sprog

Journalistisk sprog er hvorpå man bygger på hvordan man har tænkt sig at formidle sig til en vis målegruppe via kommunikation ved hjælp, Handlig forløbet af hvad man skal give budskabet omkring. Måde det kan ses det bliver anvendte på er i aviser, medier ovs. Hvor der benyttes fokus på hvad der prøves at forklares. 2 forskellige nyheds medier, kan opstille dette på forskellige måde. Lade os sige der en breaking news omkring der fundet hestekød i svinekød der kommer fra danish crow. Medie 1 vil bruge overskriften fundet hestekød i danske supermarked som overskrift i deres nyhed artikel. Mens medie 2 vil bruge sådan overskrift. Fundet hestekød i svinkødes pakker fra Danish Crown. Der kan tydeligt ses at der større forskellige mellem medie 1 og 2. Medie 1 bygger på det hurtig øjne fangen hvor man overbevis person generelt et stor problem og det hentyder til det er større end det nødvendigvis, hvor person dykker ned i tekst og ser at det kun er problem firma og ikke andre. Generelt lyver overskriften ikke men giver et andet indtryk at dette er et større end det behøves at være generelt set bliver dette brugt meget ekstra bladet vis man tager dem som eksempel på hvem der anvende denne måde. Øjne fange title og mindre dramatisk brødtekst der passer overens overskrift, men ikke helt det man forventer. Medie 2 giver end meget beskreven overskrift det forklar hvad selv teksten handling er omkring og behøves ikke end vider forklaring til at læse videre vis man ikke har lyst til at læse men for den person der gerne vil havde mere information gåes der i dybten med selv den overskrift der nu er læst. Person for det han forventer og ikke det så meget andet. Dels kan der sagtens være skriveblokering hvor læser vil havde svært ved forstå pointen med teksten og ikke kan gennemskue hvad budskabet med teksten. Derfor skal der også være stor fokus på kommunikationssituationen. Hvem prøve at ramme med denne tekst, hvilke målgruppe man prøve at ramme. Om målegruppe forstå ens budskabe man prøve forklar dem. Tanker over medie de vil anvendes så der kan bedste ramme dem. Om det har en effekt på dem. Derover skal der tænkes på hvilke genre det bliver formidlet i. Om det er nyhedsartikel hvor det er informativt. En kronik hvor det er en mening og holdning til dette eller fysiskrapport hvor det tager udgangs punkt teori, forsøg og resultatet.